3. sæson

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/flyvende%20bi.%20stort.jpg

10.2.2008

Idag fløj bierne.
Lidt tidligt på året, men der var ca. 10 grader og helt vindstille i plantagen. Jeg så bier flyve ud af 2 af staderne. Fra det tredie kom der ingen. Jeg løftede låget lidt - og der er liv. Umiddelbart ser det dog ikke ud til at der er mange bier i det stade. Men det er svært at se når man kun kikker ovenfra.
Spændende at få lukket op når det bliver rigtigt forår.

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/flyvende%20bi%20lille.jpg

Vokslodning

D. 7.3.2008

Idag har jeg loddet voks på tavlerne. De tomme rammer som er blevet afsmeltet gammel voks og renset, skal have loddet en forpræget voksplade på, så bierne har noget at bygge ud. Det er et rigtigt hyggeligt arbejde der får hele stuen til at dufte af den helt specielle bivoksduft. Rammen der har 2 søm øverst og har fået trukket en metaltråd gennem huller i overste og nederste liste, bliver lagt på loddeapparatet (se billedet). Når der kommer kontak mellem søm og strømlederne på pladen smelter vokspladen langsomt ned i metaltråden.

Der skal laves rigtigt mange rammer, så de er klar når der skal udvides i bigården.

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/lodning.jpg

Rensning af bunde

D. 20.3.2008.
Idag har jeg renset bundene på staderne. I løbet af vinteren dør en del af bierne. De falder så ned i bunden af staderne. Bierne renser selv ud, men for at sikre at der ikke er så mange at der kommer sygdomme til og at der ikke er stoppet for ventilationen, løfter man lige magasinet af og tømmer bunden for døde bier og vokssmulder.
Samtidig løftede lige lige lidt på låget for at se hvordan det så ud. I stade nr. 1 (min aflægger fra sidste år) var noget tyndt besat med bier. Stade nr. 2 (den familie der var min eneste sidste år) virkede stor og fin, men stade nr. 3 (den jeg købte sidste efterår) var meget meget lille og bierne havde skidt i stadet.

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/bundrensning.jpg

Aflivning af bier

D. 26.3.2008
 Da de havde skidt i stadet og i øvrigt ikke virkede som en sund bifamilie valgte jeg at aflive bierne i stade 3 idag.
En klud vædet med bensin blev lagt ind på rammerne og bierne døede i løbet af ganske kort tid.

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/aflivning.jpg  

Grundig gennem gang af staderne

D. 9.4.2008
Idag har jeg gennemgået de 2 stader grundigt.
Stade 1 ser noget lille og svag ud. Der er en del droneyngel så jeg havde fået at vide at det kunne være at familien var dronningløs og derfor selv forsøgte at lave noget yngel. Hvis det var tilfældet så skulle jeg "hælde dem ud på jorden" så de kunne tigge sig ind ved den anden familie. De kan ikke blive en rigtig familie selv!!

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/hjrne%20af%20stade.jpg  

Hun var der :-)

Heldig vis var hun der. En dronning med gul prik - altså en af dem jeg selv parrede i kilerkasserne sidste år. Men hun var ikke særlig god - for der var kun ganske lidt yngel og som sagt en del droneyngel.

På fredag skal jeg hente en familie og en aflægger hos Jan fra biavlerforeningen. Så kan jeg slå denne familie sammen med aflæggeren og bruge den dronning der er i den. Hende her må kvases. Det er en hård verden

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/hjrne%20af%20stade%202.jpg

Æg og larver

Stade 2 var meget fint. Masser af bier. De fyldte 5-6 tavlegader. Super.

Der var både æg, laver og forseglet yngel. På billedet kan man i overste højre hjørne se forseglet yngel og midt i billedet er der celler med glinsende fede larver.

Dronningen så jeg også. Endnu en gul prik og altså en hjemmeparret. Hun virkede tilgengæld rigtig god.

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/g%20og%20larver.jpg

2 nye familier

Så er der kommet 2 nye familier til. Bierne i stade nr. 1 blev rystet over i en af de nye familier, der så nu er stade 1. En fin stor familie blev det til.
Den anden familie er nu kommet til at hedde stade 3. Det bliver spændende hvor meget honning de kommer til at give.

Viktor er desuden blevet glad for bier!!! eller måske er det mere løbeturen ved siden af cyklen den holder af. Den ser da vidst lidt betænkelig ud.

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/viktor%20i%20bierne.jpg

22 graders varme

D. 6.5.2008

I dag var der 22 graders varme og ikke en vind der rørte sig. Viktor og jeg cyklede en tur ned til bierne for at tage nogle billeder af "fuld aktivitet". Og jeg skal da også lige love for at der var bier i luften.

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/bier%20og%20mlkebtter.jpg

4. magasin.

D. 11.5.2008
For ca. 1 uge siden var Ejner nede og syne de to nye familier. Han var meget begejstret og synes at de så meget meget fine ud. Flotte yngellejer og masser af bier.
Stade 2 (det der har overlevet vinteren hos mig) var tilgengælde så fuld af bier, yngel og nyindbåren honning at jeg måtte sætte 3. magasin på.

Idag skulle der så "vendes rundt" på  magasinerne i stade 1 og 3, der jo kommer over fra Jan og er i Norsk Mål.
Ejner kom igen og hjalp mig. Vi fik vendt rundt og lagt dronningegitter mellem 1. og 2. magasin. Vi håbede at dronningen var kommet med ned under gitteret, men vi kunne ikke se hende. Samtidig gav vi dem et 3. magasin, da der bæres rigtigt meget honning ind i disse dage. Det har jo været godt vejr i ugevis nu.

Stade 2 var nu så fuld af honning at jeg satte 4. magasin på.
Det er noget jeg kan li'

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/4%20magasiner.jpg

17.5.2008

Idag har jeg gennemgået staderne igen. Stade 2 (med de 4 magsiner) havde stadig god plads. Jeg flyttede lidt rundt på honningtavlerne, så det 4. magasin nu er helt fuldt af honning, og der er mere plads i det 3. magasin.

I stade 1 var der endnu ikke honning i det 3. magasin, men der var en del i det nederste. Dronningen gik som hun skulle under gitteret. Tilgengæld havde de ikke bygget på dronetavlen. Ejner havde flyttet den om bag i magasinet. Nu har jeg prøvet at flytte den op som nr. 3 ramme, så må vi se om de begynder at bygge.
 
I stade 3, gik dronningen også som hun skulle under dronningegitteret. Denne familie er lidt mindre end den i stade 1 men stadig fin. Der var ikke så meget honning og slet ikke i 3. magasin endnu. Til gengæld var der bygget på dronetavlen, der også sad som 3. ramme.

Vejret er stadig forrygende. Lidt lavere temperaturer og lidt mere vind, men masser af sol.

I stade 1 kunne jeg se at der var meget aktivitet på bagsiden af stadet mellem 2 magasiner. Ejner og jeg havde ikke fået sat de to magasiner med forskellig størrelse helt nøjagtigt sammen, så der var en lille åbning. Bierne havde så lavet en ekstra flyvespalte. 
Da jeg havde gennemgået stadet, satte jeg så magasinerne sammen igen. Og hold da helt op hvor fik jeg pludselig et indblik i hvor mange bier der egentligt er ude at flyve. Masser af dem kom jo tilbage til "den falske sprække" og kunne ikke komme ind. Langsom kravlede de så rundt om magasinet og fandt tilsidst indgangen (se billedet). Det er virkeligt vanedyr vi har med at gøre. 
 

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/bier%20mellem%20magasiner.jpg

25.5.2008 - 1. slyngning

Idag stod jeg tidligt op og hentede de fyldte tavler i bigården. Mit store stade (stade 2) var der et helt magasin fyldt - det gav ca. 25 kg.
Derudover tog jeg 3 tavler fra stade 1.
Ialt blev det til 31 kg.
UHM den første nyslyngede honning er nu noget særligt.

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/slyngning.jpg 

1.6.2008 - 2 aflæggere

Nu har jeg lavet 2 aflæggere, så jeg ialt har 5 stader. 
 
Stade 4: Jeg tog 1 pollentavle, 1 fodertavle og 3 tavler med forseglet yngel og påsiddende bier. Derefter tilsatte jeg en uparret dronning.
Stade 5: Det samme som stade 4 dog kun med 2 tavler forseglet yngel. Her var der nemlig tale der var helt besat med forseglet yngel. De var knap så tætte i stade 4.

Da jeg havde opdaget at der var en del støj, ingen æg og mange dronningeceller i stade 2 ville jeg også have tilsat en dronning her. Jeg havde ikke fået fjernet alle dronningecellerne så derfor måtte jeg vente.

Desværre havde jeg fået lagt transportburet med den 3. dronning i solen, så hun var faktisk død, sammen med følgebierne da jeg tog den.

alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/5%20stader.jpg

 19.6.2008 - 2. slyngning

Så har jeg slynget for 2. gang. Jeg vil prøve at slynge lidt oftere iår og på den måde få flere forskellige honninger.
Den første jeg slyngede er netop krystaliseret og sat på glas. Det blev en meget meget lys honning, og den er nok indsamlet i hovedsageligt raps, æble, blomme og kirsebær.

Den jeg slynger idag, er meget mørkere. Der er nok meget hvidtjørn i vil jeg tro, for hvidtjørnen blomstrede lige efter frugttræerne og rapsen.

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/2.%20slyng.jpg 

Status - efterår

Så smuttede der lige 3 måneder for mig - i forhold til at få skrevet her på siden.
Status er at jeg har slynget en 3. gang og fik ialt i år 70 kg. honning. Ikke overvældende men ok.
Jeg har haft lidt bøvl med det stade der var så stort i foråret (stade 2) Bierne har formodentligt sværmet på et tidspunkt. Men uden at jeg har opdaget det. Dronningen har også været forsvundet og jeg har sat ny til 2 gange. Det betyder at den nu ikke er så stor. Dog stor nok til at indvintre.

Udover de 2 aflæggere jeg lavede i juni, så har Ejner lavet en "rystesværm" til mig. Dvs. bier fra hans eget stade der blev gjort våde og fyldt i et tomt stade   Derefter blev det tilsat en dronning fra en af mine kielerkasser.

Ialt i alt har jeg nu 6 stader der bliver indvintret. 2 af dem er dog ikke så store så de har hver en flamingo fodertaske til til fylde ud i stadet, og står derfor kun på hver 7 tavler.

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/puslespils%20billede.jpg

Bier på Lyngen

I år har jeg prøvet at have 2 familer med ude på Lyngen. De stod der i hele september måned. Desværre var det rigtigt dårligt vejr i næsten hele perioden og der var absolut ingen honning i da de blev hentet hjem. Men sådan er det med Lyngen siger "de gamle biavlere" det er et spil i lotteriet. Nogle år giver det noget. Andre gør det ikke.

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/jan%20p%20lyngen.jpg

 

 OKTOBER

Så er de sidste familier (Lyngbierne) myresyrebehandlede og jeg har fodret færdigt. Nu mangler der bare oxalsyrebehandlingen i november, før de skal have helt ro.
6 familier har jeg til indvintring i år. 2 af dem er ikke så store så de står kun på 7 tavler (mod 10 på alle de andre). Jeg regner med at de vil kunne bruges som reservefamilier til foråret hvis nogle af de andre er små når jeg lukker op. Men hvem ved... måske blive de så store at de kan klare sig selv.

 alt src=http://cp16.danhost.dk/~dan27840/images/tre/6%20stader.jpg