Lidt om stik

Bier kan stikke



alt

Bier har en brod og de kan stikke. Bier stikker dog kun hvis de føler sig truet. Hvis man f.eks. kommer til at klemme dem eller bevæger sig pludseligt og hurtigt mens man arbejder i staderne. Når man har bidragt, slør og handsker på, så bliver man ikke stukket, da bierne ikke stikker igennem tøjet.
En dag havde jeg f.eks  glemt gummistøvler og ankom til bierne iført sandaler. "Det går nok" tænkte jeg. Men en lille uheldig bi kravlede ind under tåremmen på den ene sandal og da jeg gik et skridt kom jeg til at klemme det lille pus. Det hævnede den.....

 alt

Hævelsen gik helt op til knæet, men da jeg havde taget en antihistamin, svandt det langsomt ind igen.

Som oftest bliver hævelserne mindre og mindre da man danner antistoffer mod bi-giften.
Uheldigvis hævede jeg mere og mere for hvert år der gik. Derfor er jeg blevet undersøgt for om jeg er allergisk over for bistikkene.  Det er jeg. Det har ikke udviklet sig til livstruende allergi endnu. Men det er vigtigt at jeg beskytter mig mod at blive stukket så det ikke forværres. Jeg er desuden blevet udstyret med antihistaminer og Prednisolon der er et binyrebarkhormon-præperat der skal tave hævelsen - hvis uheldet er ude og jeg alligevel bliver stukket.

Jeg er dog ikke blevet nervøs for at være biavler. Jeg fik på allergiklinikken at vide at sålænge hævelserne kun sker lokalt - altså der hvor bien har stukket og ikke f.eks. også andre steder på kroppen - så er det ikke farligt.

Med andre ord: jeg må bide i det sure æble og iklæde mig hele sikkerhedsudstyret når jeg er i bierne.

I fald min allergi allerede havde udviklet sig til den livstruende slags, så kunne man have vacineret mig mod det. Det er dog en meget dyr og omstændig omgang, hvor man med meget små doser af bigift (startende med ca. 10. del af indholdet i et almindeligt stik) og langsomt øger dosis til det svarer til et par bistik. Behandlingen tager mange måneder.

 alt

stik i panden og på kinden

  

Bier og hvepse

"du siger at bier ikke stikker uden grund" er der mange der har sagt til mig. De er nok blevet stukket af en hveps.

Her er et billed af henholdsvis en bi og en hveps. Så kan man selv se forskellen.

Bier flyver ikke rundt om kaffebordet ligesom hvepse.

Og der var rigtig mange hvepse i sommer...

 

alt

En bi der sidder på en af rammerne i stadet

 

 

 alt

En hveps der har fundet en ramme med lidt sukkerrester i, hjemme i garagen